Køreteknisk anlæg

Inden du kan komme til køreprøve, skal du på køreteknisk anlæg (glatbane). Her skal du gennemføre nogle øvelser i køreteknik; først på tør vej og efterfølgende på glat vej. Her er tale om øvelser, der kan være dig til stor hjælp, når du fremover skal køre i egen bil. Du kan på køreteknisk anlæg godt forberede dig på at få et par gode snurreture.

På køreteknisk anlæg kommer du til at prøve forskellige manøvrer på både tør og glat vejbelægning. Meningen er at du skal få kendskab til nogle grundlæggende fysiske forhold, som hjælper dig til at forstå vigtigheden af at hastigheden, styringen og bremsning tilpasses efter forholdene. Samtidig skal du opnå færdighed i at kunne kontrollere bilen under moderat hastighed i visse kritiske situationer.

Afprøv dine grænser

Ved glatbanekørsel har bilen meget lidt kontakt med underlaget, og det er derfor ret nemt at miste kontrollen over den. Det er derfor vigtigt, at du lærer at håndtere bilen under sådanne forhold. Et køreteknisk kursus giver dig mulighed for at få prøvet dine grænser af under forskellige forhold, samtidig med at der er rigeligt plads og høj sikkerhed.

De praktiske forhold

Køreteknisk anlæg er i Viborg. Vi booker en tid til dig og du bliver hentet og bragt til banen i minibus. Dernede får du din egen bil at køre i. Alle bilerne har radio, så instruktøren kan få kontakt til eleverne under kørslen og omvendt.

ikon-koereteknisk